web analytics
a

Somewhere over the Rainbow in London UK

 

 

back to top

Anne-Kapries Photography

Faaborg Triatlon

trainaugust

Meningen med træningen var o at jeg skulle deltage ved et Xterra løb i 2016. Nogle adf mine venner havde meldt sig til et Triatlon d. 23. August, hvor alle, hvor man fx. også kunne deltage uden at have en racer. Så det var jeg helt klar med på. Wow, min første triatlon :)

Det krævede (og kræver stadig) mange øvelser at få svømmeteknikken på plads. Men hårdest for kroppen var det at løbe. Både for hjertet, benene og …det hele. Jeg vidste egentlig godt at man skulle tage det roligt med at forøge længden af løberuten, indtil man har vænnet sig til det hele. Man jeg kunne ikke lade være og hoppede for hurtigt fra 5km på 10 og så på 15km en dag uden at jeg havde planlagt det.
Oven i det så løb jeg meget op og ned af bakker.

Ikke godt, jeg fik stille og roligt ondt i knæet og og under fodsålen i starten a August. Så meget at jeg ikke kunne cykle mere og løbe.
De næste 2 uger svømmede jeg stort set kun og lavede ellers nogle styrke og strækøvelser i håb om at jeg stadig kunne deltage.

MTB kørsel i terain og op af bakker er meget hårdt for knæet. Jeg kunne godt tage nogle runder på landevej, så det var jeg ikke så nervøs for.
Kort inden triatlonen skulle finde sted prøvede jeg at løbe en kort tur på flad undergrund. Jeg kunne godt mærke mine skavanker, men det gik bedre end forventet, smerterne blev ikke værer.
Jeg har værken løbet eller cyklet ret hurtigt de sidste 23 dage inden løb. Det kommer jeg nok sikkert til at mærke ved løbet. Bare jeg kan komme igennem ( og ikke bliver sidst ;))

RACEDAG

Jeg har hvilet mig de sidste to dage ( noget jeg altid gøre og har brug for ) inden løb og fyldt mig godt op med kulhydrater og vaske.

11933077_10207508393329928_1706388886_n

Jeg gik løbet igennem i hovedt… jeg var klar til det og glad20150823_045807983_iOS

Lige nogle stikord til svømmeparten. Noget jeg har meget respekt for. Havet, ukændt terain og med all de andre deltager rundt omkring sig.
Har hørt fra de andre at der var kamp om pladserne i vandet…

Ikke at jeg regnede at jeg vil få tid til at læse det under selve løbet, men det var mere for hovedt….

Jeg kørte sammen med to andre fra “Xterra/MTBS-afdelingen” til Fåborg. På vej deroppe, snakkede vi selvføgelig over Triathlon/Xterra (whatever). “Hansen” nævnte at han var ved at låne en tri-bog fra biblioteket, men at den hele tiden var udlånet af en eller anden “idiot”.
Jeg smilede, for det var mig der har nappet den. :)

Ankommet i Fåborg gøre vi os klar til løb. Der var kun to, inklusive mig som havde en MTB. De andre havde stylishe racercykler. Mine MTBS venner ejede eller lånede sig til en hurtig maskine. Så jeg var lidt nervøs at jeg ville komme meget senere i mål end alle andre.

Vejret var super varmt med solskin og lidt vind. Der var forholdsvis nogle større bølger. Nok ikke perfekt for ens første Triatlon, men jeg var ikke så nervøs for dem, da jeg er opvokset med dem. Jeg tænkte at jeg så bliver mere underholdt af bølgerne og kunne så glemme alt om vandets dybde og “beboer”.
Jeg var mest nervøs for om de 750m ikke var for meget for mig. Jeg havde svømmet 1km føre, men nu med all de mennesker. I racemode vil man gerne give lidt mere end i træning.
Min plan var at jeg vil ikke svømme alt for hurtigt, så jeg havde luft nok til de andre discipliner. Inden et løb er jeg altid meget nervøs, men i dag var jeg mere spændt, nysgerrig og glad. Jeg er god til at fokusere, og god til at overbevise mig selv om, at jeg kan klare det.

Vi hoppede i vandet, der var 10 min endnu til startskudet. … zzhhh… Jeg placerde mig helt bagerst, på indersiden af bøjerne, hvor vi skulle vende…. og læste mine stikord igennem. :)

Startskudet gik: Vi svømmede, alt jeg så var fødder, fødder, fødder. Hvordan i all verden skulle jeg slappe af, og kigge ned i vandet for en optimalt strømlinie??? Jeg kunne overhovedet ikke tænke på min teknik. Åndning har i forvejen været et problem for mig. Min plan var at jeg skulle ånde efter hvert 3. armtræk (plus minus…) Men jeg var nødt til at få luft efter hvert anden armtræk. Jeg var virkelig forpustet hele strækning igennem og fik en masse vand i systemet. Vi svømmede direkte mod solen og de store bølger. Det var svært at se bøjerne, så jeg måtte rette mig efter de andre svømmer. Hele tiden var der nogen som svømmede ind i mig. (jeg kiggede op for at se om de ville fortælle mig noget ;) …åbenbart ikke, nå så svømmer jeg bare videre)
Jeg synes virkelig at det var en hård svømmetur og var nervøs for at jeg skulle stoppe. Jeg sagede til mig selv; Anne, du har svømmet 1 km sammen med drengene, så det kan du sagtens. Efter 325m prøvede jeg at slappe af for at få vejrtrækning lidt ned. Men det var svært for mig.
Vi svømmede om bøjen, nu kom bølgerne heldivis bagefra. Jeg tænkte på min teknik, prøvede at strække min krop langt muligt og slappe mere af i armene, samt kigge ned i vandet. Ikke fordi jeg ville tage det stille og roligt. Min krop begyndte at melde sig, så jeg skulle spare på energi for at komme i mål (tænkte jeg) Min fornemmelse var at jeg var en af de sidste i vandet, det gad jeg ikke være,… videre.
Efter en hård kamp kom landet nærmere og nærmere. ..:) yes…jeg hold fast i gelænderet ved trappen og træk mig ud af vandet. Nu kommer faktisk den del som jeg mest kan lide ved triatlon. (ud af vandet og ind i skiftezonen, det er sjovt :) )

Jeg tog det roligt og løb koncentreret til skiftezonen, prøvede at kom ned med vejrtrækning og vænne kroppen til at være på landet igen.

Jeg spottede min cykel, tog min dragt af som de andre har vist mig man skulle og som jeg prøvede føre… pludselig hørte jeg en stemme bag mig; (lidt forbavset)
“Anne…hvad laver du her..?” Nej, det var da Hansen :)…sejt tænkte jeg, var jeg virkelig hurtigere end ham?? Jeg snakkede ikke med ham, koncentrerede mig fuld på mine ting: dragt af / hjelm på / tør fødder / tape på knæet/ … nej, ingen sokker i dag, Hansen skulle ikke kom hurtigere ud end mig ;) / sko på og så tage cyklen

Det hele gik meget hurtigt, uden problemer. Jeg havde slet ikke øvedt skiftningen, kun visualiseret det. Altså jeg forstillede mig at gøre de ting i den rækkefølge jeg lige nævnte. ( det virker bare, også god til at lære enhver teknik etc. )

Vi svømmede 750m. Jeg brugte 13:54 min til det. Jeg kom ud som 22. (21 foran mig, 18 bag) Jeg lå på en 4. plads hos kvinderne

Hansen fortalte mig senere, at han vente sig om da han kom ud af vandet for at se om han var den sidste efter han så mig ;)
Alle MTBS/Xterra mændende havde dog en hård MTB- tour i benene, da de deltog i et løb dagen inden, mens jeg tankte energi. De skulle kæmpe mod krampene i benene.

Jeg opholdt mig 1:20 min i skiftezonen, og der var 16 som var hurtiger i T1 ( 1. skiftezone ) og 23 som tog længere tid om det.
Jeg var stadig på en 4. plads efter skiftet hos kvinderne. (samlet ved jeg ikke)

20150823_073542441_iOS

Screen Shot 2015-08-27 at 19.03.54 copy

11885722_928195297236832_7290283711395302955_o(1)

Jeg kom hurtigt op af cyklen, da jeg ikke skal bøvle med klick pedaler. Vejeret var perfekt ti at cykle, hverken for kold eller varmt, en del vind dog. I gruppen der svømmede 750m var jeg den eneste med en MTB (på slick-dæk).
Jeg har ingen følelse for hvor langt 20km på landevej føles, men det måtte være kortere og lettere end på MTB-spor.
Det gik ikke længe så kom jeg tæt på en racer. Skal jeg overhale? Måske varmer han sig bare op og så suser han forbi igen?
Jeg gjorde det bare. Jeg brugte stort set konstant det tungeste gear og trædede bare smooth og hurtigt rundt for ikke at spilde for meget energi. Hansen tog hurtigt forbi mig og hilste pænt. Jeg kunne overhale nogle enkelte. Jeg kørte så godt jeg kunne, havde min puls helt op og der kom bare nogle fine cykler forbi mig. Det så ud som om de slet ikke skulle arbejde for det. De lå bare ned på deres cykler. På bakkerne kunne jeg altid komme helt tæt på. Jeg havde en fin fornemmelse, det føltes lidt som dem fra tour de france. Faktisk synes jeg det var en fantastisk tur. Jeg var vild med rundkørslerne, da man fint kunne lægge sig i svingene (love it) mine dæk havde godt fat på undergrunden.

Da vi kørte gennem en lille landsby, passerde jeg en meget skarp sving, vejen var meget smal og pludselig kom der en bil om hjørnet. Jeg kunne lige udvige. Er ikke vent til at der er biler under et cykkelløb.
De sidste 6km gik det bare ligeud med stærkt modvind (ikke min styrke) Ca. 2km inden T2 kom Janus forbi mig (wow,har slet ikke regnet med at der var en mere af os bag mig…)

Jeg nærmede mig skiftezonen igen, løb med cyklen til min station. stillede den på plads / tog hjelmen af / løbebelte i hånden og go…smoooth
Jeg bruger ikke clicksko og besluttede mig inden løbet at cykle med mine løbesko :)

Jeg brugte 41:28 min for at cykle de 20km. Der var 29 som var hurtigere end mig og 10 som var slower. Efter cykling rykede jeg op på en 3. plads hos kvinderne og på en første plads i min aldersklasse 16-39 år.

Jeg brugte kun 0,29 min i T2 og var den absolut hurtigste :)) …zoom jeg rykkede op på en 2. plads hos kvinderne efter det.

Løbet startede, jeg var meget nervøs for den del pga mine skavanker jeg havde inden. Men faktisk kunne jeg under hele løbet slet ikke mærke til det. Adrenalin? andre ting at tænke over??…Benene var meget stiv og træt, jeg tog det roligt, skulle nok bare varme lægmusklerne op efter cykling. Det var meget varm under hele løbet, jeg tog vand efter hvert omgang (2x 2,5km). Jeg spottede Janus, han skulle stoppe og strække lægmusklerne efter en kramp. Han overhalede mig meget snart igen. Men jeg kunne holde øjekontakt med ham under hele løbet.

Jeg har ikke så meget at sige til løbet. Ikke andet end at det var hårdt. Benene var tung og jeg husker at jeg tænkte: heldivis er det ikke trailløb i dag. Det ville jeg ikke have overskud til. Jeg prøvede i den anden omgang at løbe lidt hurtigere, for jeg syntes det gik meget slow for mig. Men det stak mig i overkroppen med det samme og jeg måtte tage farten ned igen. Målet nærmede sig…endeligt. Jeg var færdig, helt færdig, men meget meget glad. Det var jo en Triathlon jeg lige lavede :)

Jeg løb de 5km i 24: 28 min. Der var 26, som løb hurtigere end mig og 13 slower. Jeg havde den 3. bedste løbetid hos kvinderne. Og kunne holde en 2. plads sammlet ved kvinderne :)). Efter løbet fik jeg med at jeg havde en samlet 25. pladsering. Jeg bekymrede mig ikke nærmer om det. Først en dag senere kiggede jeg selv på resultaterne og opdagede at jeg faktisk har vundet en 2. plads ud af 10 kvinder.
noget jeg ikke kunne forstille mig, efter jeg kørt emed en MTB og jeg først lærte crwal 2 måneder inden. F A N T A S T I S K

11875102_10207417143728745_5515884294071850886_o
Mig, glad efter loebet.

11885740_728413773930207_225421549034492196_o

Team MTB Soenderborg

Jeg er vild med den sport, det er godt at have nogle mål i livet. Og selvom mit mål er at lave en Xterra, så var det i hvert fald ikke min sidste Triathlon. Jeg elkser den blå tæppe……………….

Dette er mit mål næste år: Jeg har lige tilmeldt mig og frygter mig allerede for svømmestarten:

XTERRA Denmark 2015 from Rebel Media House on Vimeo.

(Denne tekst er forbehold mange stavelsfejl. Jeg er ikke perfekt til dansk og ikke så vild med at genlæse det jeg har skrevet. :) )